Vi valgte et Rådhus bryllup
Vi valgte et Rådhus bryllup. Så kunne familen gå ud foran rådhuset, og vi ventede så lidt! Da vi så kom ud, fik vi selvfølgelig en forfærdelig masse ris. Så meget, at Gommen’s tøj var helt plettet bagefter. Der blev ønsket tillykke fra alle sider, og taget en masse billeder. Vi havde som tidligere nævnt en fantastisk dejlig, men lidt utraditionel dag. Måske jeg skulle fortælle en lille smule om vores dag.
Se flotte billeder fra borgerlig vielse
Gommen og jeg sov sammen
Fredag aften kom en af vores kammerater fra Fredericia. Han var den eneste af vores venner, som havde fået lov at komme med til brylluppet. Vi kunne simpelthen ikke undvære ham. Gommen og jeg sov sammen om natten, da mine forældre bor langt væk. Så den tradition hoppede vi over! Jeg stod op kl. 7.00 tog et hurtig bad. (måtte jo ikke vaske hår for frisøren). Gommen stod op, og kørte mig til frisøren, hvor jeg skulle være kl. 8.00.
Hår og makeup
Gommen hentede mig mig fra frisøren kl. 9.30, og så skulle vi hjem og have noget morgenmad. Så var det tid til at jeg fik lagt min makeup. Det skulle jeg selv gøre, da jeg venter med at betale mig fra det, til vi skal velsignes i kirken. Jeg havde haft en ikke-vandfast mascara på om morgenen,og den skulle jeg have af, inden jeg kunne lægge makeuppen.
Her var det så, at jeg kom til at sprøjte vand på en tot hår, som hang ned i en krølle, hvilket resulterede i, at krøllen forsvandt – jeg havde ikke noget krøllejern, og så måtte jeg leve uden den lille detalje ved min frisure – øv øv og atter øv. Og hvor kan man dog blive hysterisk og irriteret over sådan en lille ting, når man er nervøs og spændt!
Mens jeg gjorde mig klar, hentede Gommen min buket hos blomsterhandleren og de sandwiches vi havde bestilt hos en smørrebrødsforretning. Jeg havde sagt, at jeg ville have en lille buket, med cremede og hvide blomster, og de fik jeg. Jeg fik langt min makeup færdig, og herefter gik tiden hurtigt. Vi blev mere og mere spændte. Jeg fik min kjole på, og diverse tilbehør, og Gommen sit jakkesæt på.
Vi fik taget et par billeder af mig, hvor jeg ser temmelig nervøs ud!
Se flere billeder fra rådhuset
Det Gamle Rådhus
Herefter drog vi så afsted mod Det Gamle Rådhus. Her ventede vores familier. Vi havde inviteret de nærmeste, og vi var 27 personer i alt. Vi havde ikke sparet op til dette bryllup, hvilket gjorde, at vi måtte lave det til et lidt utraditionel dag.
kurs mod bryllupslokalet
Klokken nærmede sig 12.00, og vi satte kurs mod bryllupslokalet, hvor borgmesteren stod i døren og bød velkommen! Det var en god start. Da alle var kommet ind, satte vi os ned, og så fik vi os en lille snak med borgmesteren om løst og fast, hvilket fik os til at slappe mere af! Herefter begyndte han vielsen og vi fik begge sagt et højt og klart JA til hinanden, og fik sat ringede på hinandens fingre. Herefter læste borgmesteren 3 digte op for os. Til slut fik vi alle et glas portvin og skålede med hinanden og så blev der selvfølgelig skålet for os og ønsket tillykke.
Bryllupsfotografering
Så skulle vi selvfølgelig også fotografers ved vores dygtige bryllupsfotograf. Så kunne familen gå ud foran rådhuset, og vi ventede så lidt! Da vi så kom ud, fik vi selvfølgelig en forfærdelig masse ris. Så meget, at Gommen’s tøj var helt plettet bagefter. Der blev ønsket tillykke fra alle sider, og taget en masse billeder. Det var koldt at stå ude i brudekjole og bare arme, så det blev til ca. 10 min foran rådhuset, hvorefter vi tog hjem i vores lejlighed. Her skulle vi have en let frokost.
Vi havde skrevet på invitationerne, at vi ikke ønskede nogle gaver, da vi gerne ville have dem til gode til velsignelsen, men det kunne familen ikke overholde. Man kunne da ikke komme til bryllup uden gave. så vi blev altså godt begavet.
Efter gaveudpakningen fik vi så de lækre sandwiches, frugt og vindruer og så selvfølgelig vin, øl og sodavand. Derefter fik vi bryllupskage, som min far og hans kæreste havde fået lavet hos en bager! Det var sådan en kæmpe firkantet lagkage med limecreme og andet godt, pyntet med vindruer og jordbær, og vores navne var skrevet på marcipan. vi skar selvfølgelig det første stykke sammen, og fodrede hinanden med det!
God mad og bryllupsfest
Efter frokosten og kagen, skiftede jeg tøj, til noget jeg bedre kunne bevæge mig i! Vi skulle nemlig ud og bowle. Så ca. kl. 14.30, satte vi kurs mod Viborg, hvor 2. timers bowling ventede. Vi havde lejet 3 baner, og så var det bare om at komme i gang. Vi havde så sagt, at der kunne hentes en øl/vand på vores regning under bowlingen, skulle de have mere end det, måtte de selv betale. Vi havde en dejlig eftermiddag, og vi hyggede os rigtig rigtig meget, både unge og gamle.
Kl. 17 stoppede bowlingen, og så satte vi kurs mod en restaurant i den indre by! Vi havde valgt en billig og meget hyggelig restaurant i italiens stil, hvor man kan få Buffet, og maden er fantastisk til de penge. Her hyggede vi os også, og stemningen var god, og vi blev alle enige om, at det havde været en perfekt, hyggelig og dejlig dag. Ved 20-tiden brød vi op og vores familier kørte hjem til Fredericia.
Vi kørte tilbage til byen sammen med vores kammerat, som så også tog hjem! vi skulle jo være alene på vores bryllupsnat. Vi slappede af resten af aftenen og snakkede om, hvilken dejlig dag vi havde haft. Og så var der selvfølgelig bryllupsnatten………
Det var så enden på en rigtig HYGGELIG og DEJLIG, men utraditionel bryllupsdag. En uge efter bryllups ret tog min mand til Irak, så bryllupsrejsen gemmer vi til efter velsignelsen.
Læs mere her: