Bryllupsdagen startede tidligt

Bryllupsdagen begyndte for mit vedkommende kl. lort om morgenen, jeg skulle lige ned og set til vejrt, det var ikke noget at skrive om, så jeg tog turen igen kl. 6 og kl. 7 og igen kl. 8.30 hvor en veninde kom med morgenbrød, og da havde solen lyst til at skinne. Meningen var at vi ikke skulle lave andet end at hygge, for alt var hentet/ordnet om fredagen, min veninde skulle dog lige dyppe jordbær i chokolade.

Og hvad sker, for første gang i mit liv, grynede chokoladen, så en tur i byen efter chokolade. Og man er vel husmor også på denne dag, ingen Købmænd her næ nej Netto er jo billigst, lørdag formiddag kl. 10.00 hvem andre end jeg, kan finde på at gå i Netto på min bryllupsdag, efter 2 plader chokolade??.

Læs mere om bryllupsfotografering i Nordjylland

Hvornår kommer brudebuketten?

Kl. 11 spørger min datter om hvornår blomsterne kommer, blomster? de står da på bordene! Ja mor, brudebuketten? Hold da helt op brudebuketten, afsted med Jan, så den kom hjem i god behold. Min frisør kom kl. 11.45, og da gik Jan op til sine forældre. Jeg ordnede negle samtidig med at jeg fik sat hår, for det var det eneste tidspunkt at jeg sad stille længe nok til at neglene kunne tørre. Jeg var helt rolig, kunne mærke at jeg glædede mig, men var ikke nervøs. Jans børn kom, for at køre sammen med mig og min datter, til kirken.

Min søster kom kl. 13.30 for at hjælpe mig med kjolen. jeg ved ikke hvordan det lykkedes os at komme for sent af sted, for vi havde egentlig tid nok. Men vi kom da vist nok lidt for sent til kirken, Jeg blev rettet til og børnene arrangeret bag ved mig.

Utrolig mange følelser på sådan en dag.

Det var så stort et øjeblik, så ubeskrivelige mange følelser gennemstrømmede hele kroppen, deroppe ved altret stod min kommende mand, og han så så kanon godt ud, (hvis ikke at jeg var forelsket til op over begge øre, kunne jeg godt blive det i ham). Jeg syntes at jeg var helt rolig, havde styr på det, men jo nærmere jeg kom alteret jo mere rystede mine knæ, heldigvis tog gommen imod mig så jeg havde ham at holde fast i.

Vielsen, kirken, musikken, salmerne, præsten og vores familier

I dette øjeblik var jeg ikke i tvivl om hvad han mente og syntes om hele situationen, for han havde blanke øjne, Vielsen, kirken, musikken, salmerne, præsten og vores familier og ikke mindst min mand, alt dette blandet med vores kærlighed til hinanden er så utroligt stort og smukt. Og ikke mindst vores JA til hinanden.

Efter vielsen og en lille en til halsen udenfor kirken kørte vi i rickshaw til vores hus, hvor vi havde lejet telt, tjenere og kok. Teltet var pyntet med søjler m/ grønne planter på, lyssekrone i loftet med levende lys. Tjenerne havde hvide uniformer og handsker på, da vi ankom servicerede de vores gæster med champagne, JA kager og jordbær med chokolade. Vejret var som bestilt, sol over Birkerød. Alt var bare så perfekt, alle var glade på vores vegne (selvfølgelig) men det føles bare endnu mere, lige på denne dag.

bryllupstaler og sange

Maden var pragtfuld (Græsk buffet) taler og sange kom i lind strøm, alle vores børn (nevøer og niecer) spillede og sang “Smuk som et stjerneskud”.
Min søster fik et chok dagen før, da jeg fortalte at vi ikke havde valgt nogen toastmaster, fordi vi ikke regnede med tale fra andre end min far, ej hellere sange, (men hvad ved brudeparret) så hun fik selv det ærede erhverv.

Brudevals og 3 etagers bryllupskage

Aftenen gik alt for hurtigt, selvom at vi nød den i fulde drag, jeg er sikker på at man kunne have fjernet min stol uden at jeg havde opdaget det (lysserød sky, i ved). Hele selskabet gik efter maden ned på en nærliggende mark hvor der var stort Sankthans bål, der blev vi lovet at man fremover vil tænde bål for os hvert år på vores bryllupsdag.

Brudevals og 3 etagers bryllupskage, klipning af gommens dyre sokker, alt lige efter bogen. Det var en fantastisk dag/aften, som vi er parate til at gøre om igen og igen. At bekræfte kærlighed på denne måde, er det største man kan give hinanden.

Læs mere her: