En bryllupsrejse skal være noget helt specielt, var brudeparret enige om. Efter et besøg på Bryllupsmessen i København blev de begejstret for et lokalt rejsebureau og henvendte sig kort tid efter til indehaveren, hvor de fik designet et program, der kunne tilgodese deres specielle ønske.

Vi bestemte os for, at vi ville rejse til et sted, hvor ingen af os har været før. Der skulle være varmt og romantisk, og vi ville opleve noget spændende. På vores bryllupsrejse ville vi selvfølgelig nyde at være ”bare os to”, men vi ville også se andre mennesker. Så vi synes selv, det var svært”. Resultat blev en kombiferie med storby, regnskov og ”Bounty-land”. Alt sammen på 14 dage. 

Da vi ankom stod en guide parat – vores egen helt private guide. Da blev vi virkelig overraskede. Han vidste alt, hvad der var værd at vide, og vi oplevede en storslået uberørt natur med en overvældende flora og tropiske dyrearter, hvor cikader og makakabere er med til at give junglen et sammensurium af lyde døgnet rundt.

Transporten

Transporten var jo planlagt hjemmefra af vores rejsebureau, så vi skulle bare pakke kufferten og være parat. Efter turen tilbage til civilisationen blev vi hentet i taxa til lufthavnen, hvor et indenrigsfly bragte os til østkysten. Her sejlede vi ca. en time ud til den ø, der skulle være vores hjem de næste 7 dage. Om morgenen vågnede vi op til det, man kun ser på et postkort.

Vi havde en bugt næsten helt for os selv med det skønneste hvide sand, klare vand og palmer ved bredden. Det eneste der var vores opgave, var at nyde livet, og det faldt bestemt ikke svært.

Om dagen sneg temperaturen sig op på 35 gr. og vi brugte megen tid i vandet på snorkeldykning. Det var en ny verden, vi befandt os i. Det krystalklare blå vand med koraler, fisk i fantastiske farver og alle størrelser. En helt unik oplevelse.

Hjemad igen

Efter den sidste uge i Paradis var vores ferie ved at være slut og på hjemrejsen var det svært at forstå, at der kun var gået 14 dage. Alle disse eventyr gør et meget stort indtryk og ferien fortsætter faktisk derhjemme, hvor man først skal til at fordøje alle de oplevelser, man er fyldt op med.

Nu er der gået et halvt år siden vi kom hjem, og vi er stadig lige begejstret for rejsen. Vi har købt hus, vi skal have et barn om nogle måneder – og når alt er på plads, skal vi ud i verden igen. Det er med garanti ikke sidste gang vi rejser med Discovery, for alt det, der var fortalt os hjemmefra, var i overflod i overenstemmelse med sandheden.