Hvad koster det at holde et bryllup? Vi valgte Mårum Kirke, fordi bruden er døbt og konfirmeret i kirken og vi derfor har større tilknytning dertil end til Helsinge Kirke, som vi ellers hører til. Det var en meget overvældende oplevelse at træde ind i kirken, hvor en masse mennesker stod og smilede (og nogle kneb vist også en lille tåre). Jeg måtte simpelthen bide tænderne sammen og holde godt fast i min fars arm for ikke at begynde og græde – men det lykkedes da at nå frem til alteret selv om jeg ser lidt stramtandet ud.

Slotshaven ved Frederiksborg Slot

Efter en utrolig smuk bryllupstale fik vi dog givet hinanden vores ja. Efter en masse lykønskninger blev det tid til et lille kys til ære for fotografen – og så kørte vi i en regn af ris til Slotshaven ved Frederiksborg Slot for at få taget de officielle bryllupsbilleder.

Der har aldrig været tvivl om, at vores bryllup skulle holdes her, da brudens forældres bor tæt på. Bruden har også selv arbejdet der efter skoletid og i weekenden mens hun gik i skole. Vi kunne derfor selv være med til f.eks. at dække borde og pynte op, ligesom vi kender serveringspigerne mv..

Gommens far – Hans – var toastmaster til festen. Det var meget vigtigt for os, at der var styr på, hvem der taler og især hvornår der bliver talt, så køkkenet ikke bliver irriterede over kold hovedret osv.. Det fungerede rigtig godt og vi kan kun anbefale at man vælger en toastmaster – festen behøver ikke at blive meget formel af den grund.

Vores forberedelse

Efter diverse korrespondance med præsten via mail, hvor vi bl.a. fik fastlagt salmer mv. var han på besøg hos os. Vi fik talt om betydningen af selve vielsesritualet og håndtering af eventuelle konflikter i ægteskabet. Endelig prøvede vi også lige det hele af med hensyn til, hvornår vi skal rejse os, hvor vi skal sidde osv.

I den sidste weekend som ugifte fik vi styr på bordplanen, velkommen/velbekomme sange, salmeblad til kirken og jeg blev færdig med mit slør, som jeg har fået inspiration til selv at sy på. Så kom brudekjolen hjem og hænge – nu kan jeg gå og kigge lidt til den ind imellem. Men hvordan den ser ud må I vente med at få og vide.  

Vi er så småt begyndt på bordkortene, da vi har fået svar fra alle inviterede. Vi bliver 60 personer til brylluppet, så det kommer nok til at tage lidt tid med de bordkort. Når de er færdige kommer der selvfølgelig billeder.

Indbydelserne

Indbydelserne er nu blevet færdige og er på vej med posten (og nogle af dem er på vej med os, så vi kan spare lidt på portoen). Måske inspireret at min kommentar i marts begyndte gommen at hjælpe til med det sidste på indbydelserne – det var dejligt, for efterhånden var jeg blevet temmelig træt af at være kreativ.

Brudekjolens sidste detaljer

I april var jeg hos skrædderen for at få rettet min brudekjole til – det var rart at prøve den igen, for man når jo næsten at glemme den, når der er så lang tid imellem. Heldigvis var min mor med og fik taget nogle billeder, så kan jeg sidde og kigge lidt på dem i ventetiden.

Mange brudekjoleforretninger begyndte at holde udsalg og det var på forhånd besluttet at brudekjolen ikke skulle koste en bondegård, så sidst i november tog min veninde med sin mor og veninde til København for at kigge og prøve kjoler. Første stop var Lilly på Strøget, som dog langt fra levede op til forventningerne. Der var ikke mange mennesker i butikken, så vi blev betjent med det samme, men efter at have forklaret lidt om forventninger og prøvet 3 kjoler var beskeden, at så havde de vist ikke mere som passede til mig. Nå men det var da i det mindste hurtigt overstået (ca. ½ time). 

Efter at have sundet os lidt gik vi til Nicolai, hvor serviceniveauet til gengæld var helt i top. Efter ca. et kvarters ventetid fik vi den bedste behandling man kan tænke sig. Jeg fik prøvet kjoler i forskellig stil, så jeg bedre kunne vurdere, hvad jeg kunne li’ – og en af de sidste jeg prøvede, kunne jeg ikke rigtigt glemme igen, men jeg besluttede at tænke lidt over det.