Vores bryllup – Den magiske dag

Vores bryllup – Den magiske dag. Netop hjemvendt og det er nu tid til at fortælle historien om vores fantastiske bryllups. Er stadigt vildt oppe at køre når jeg tænker på festen – den sjoveste jeg nogensinde har været med til af slagsen – og har pløjet fotoalbummet igennem en milliard gange.

Hele bryllupsweekenden begyndte med at vi ankom til Venø onsdag aften og havde et par dage til at nyde den storslåede natur og ordne diverse praktiske ting i nærområdet. Torsdag eftermiddag tilbragte vi et par timer sammen med præsten hvor vi talte om vielsen og vores liv sammen før og efter brylluppet.

Fredag begyndte det sjove for alvor, vi kunne komme ind på lejren hvor festen skulle holdes fra klokken 15. og fra det tidspunkt begyndte de første gæster at ankomme. Fredag var en skøn dag hvor vi stillede borde op, dækkede bord, lavede blomsterdekorationer og pyntede op – alt sammen i fællesskab med de gæster der allerede var ankommet.

Læs mere om bryllupsfotografi her

Bryllup over en weekend

Et par af gæsterne havde ugen forinden tilbudt at lave aftensmad til alle dem der kom om fredagen – så klokken 20 satte vi os til bords med de første tyve gæster efter en hyggelig og flittig dag. Aftenen gik videre med planlægning, og oppyntning og sluttede med en stille øl på førstesalen med udsigt over fjorden – skønt (og så er vi ikke engang nået til bryllupsdagen).

Vi tilbragte natten på lejren – sammen – og stod op næste morgen til fælles improviseret morgenmad, og vores gæster gik igang med mere oppyntning, små detaljer, vinduespudsning, flaghejsning osv… Klokken 11.30 forlod jeg kommandocentralen for at få sat hår og lagt makeup hos Hår-partiet i Struer. På vej derind plukkede jeg lige en håndfuld lyng så der var noget til håret. Jeg var særdeles tilfreds med resultatet.

Mens jeg var ved frisøren ordnede to gode vender en masse praktisk på fastlandet – hentede min brudebuket, købte de sidste ting vi lige manglede og hentede gæster ved toget. Klokken 14 var jeg tilbage på Venø og min mor og to veninder gik i gang med at gøre mig og sig selv i stand, mens et par andre gode venner klarede de sidste små detaljer i festlokalet.

kirken

Min far hentede min kvart i fire og var meget rørt da han så mig i hele udstyret. Jeg fik sat hans brystbuket fast og vi kørte min mor op til kirken så hun kunne komme på plads, mens far og datter tog et par eftertænksomme runder på øen – og hodt øje med kirken hver gang vi kørte forbi. Da vi kom et par minutter i fire var klokkeren gået i gang med at bimle, men vi tog lige en hurtig runde til – nu han var så godt i gang med at hamre på klokken oppe på loftet (ja det foregår faktisk manuelt i Danmarks mindste kirke)

Nu var det så endelig blevet tid til at far og datter kunne skridte kirkegulvet af sammen – i adstadigt tempo så jeg kunne nyde de få meter der er og kigge på alle gæsterne inden jeg nåede op til min smukke gom, der stod og ventede.

Vielsen var smuk

Vielsen var smuk, og blev holdt på dansk og engelsk, men efter danske traditioner. Vi klokkede lidt i det – og knælede før vi fik givet hinanden hånd derpå – men præsten fik javet os op igen 😆 – og håndslag blev der givet.

Efter vielsen stod vi lidt foran kirken og hilste på gæsterne inden vi i samlet flok gik over øen op til der hvor vi skulle holde fest. Det var den skønneste “brudekaret” vi kunne tænke os, limflordens blæst i skørter og hår og kornmarker, lyng, fjord og fyretræer omkring os – og kvinderne i bare tæer…

vi gik ud for at blive fotograferet

Jeg blev så glad da vi kom til feststedet og så hvor flot vores gæster havde pyntet op og alle de små detaljer de havde lavet i forskellige kroge – virkeligt dejligt. Vi havde velkomst med champagne på første sal med udsigt over fjorden og mens vi gik ud for at blive fotograferet gik gæsterne igang med at udfolde deres kreativitet i vores gæstebog (vi havde hængt ark af skitsepapir op på en stor opslagstavle og sat kridt, farveblyanter og tudser frem – og resultatet er fantastisk).

https://www.fotografkobenhavn.dk

https://www.bryllupsfotografkobenhavn.net

brudevals

Efter fotos og hyggesnak gik vi til bords klokken 19, til en lækker middag, god vin og mange dejlige og rørende taler og sange – midtagen sluttede lidt i midnat hvor vi dansede brudevals og gommen til sin store fryd blev angrebet og fik klippet sokkerne.

Derfra kom kaffe, cognac og kransekage på bordet – og mere øl og vin – og der blev fyret op under jukeboksen. Og vi dansede og snakkede og hyggede og havde det så dejligt. Gommen og jeg forlod festen lidt over 5 og blev mødt af et brudekammer – et rum på lejren – der var pyntet med toiletpapir, oppustede farvestrålende affaldsposer, papkrus med vand foran døren til badeværelset og hvad den lokale kiosk ellers kunne diske op med en sen lørdag aften.

Der blev tydeligt vis festet videre efter vi var gået i seng, og da vi kom op for at spise Brunch klokken 10 sad der et lille hold udenfor med de sidste morgenøl, velfortjent vel sagtens efter en tur i fjorden og en stor hjælp med rengøringen til det mere udhvilede morgenhold…

Vi havde en hyggelig formiddag sammen med gæsterne, hvor vi spiste brunch, snakkede om dage før og hvor vi åbnede vores gaver i ro og mag.

En vidunderlig minderig bryllupsdag

Alt i alt en vidunderlig weekend med lige nøjagtig de mennesker vi havde aller mest lyst til at se. At så mange kom om fredagen eller tidligt lørdag gjorde at alle blev rystet godt sammen og kendte hinanden inden festen gik løs. Det er den dejligste fest jeg nogen sinde har været med til og jeg nød dagen til fulde, fik snakket og danset med mange og havde det i det hele taget skønt og afslappet. (nok ikke midst takket være en veninde og hendes kæreste, der – helt på eget initiativ – var yderst opmærksomme på alt og tog mange små opgaver undervejs – det er vi dybt taknemmelige for og som kvittering tiltuskede hun sig i øvrigt brudebuketten i skarp kamp med selskabets øvrige ungmøer)

Og for at runde denne meget lange beskrivelse af kommer der lige det billede vi har brugt på vores takkekort (der blev sendt ud torsdag – hov hvo er den smilie hvor hun pudser sin glorie? :flojte: ) Vi holdt festen i det hus man ser i baggrunden. 

Læs mere: