Vi har en million ting om ørerne begge to, og det er ikke bryllupsrelateret, så der er ikke det store formål med at sidde her og hælde vand ud af ørerne. 

Og så til de store nyheder. Store i min verden altså. Jeg blev så træt af Scott Rold og den dumme dame, der fik mig til at føle mig så skidt tilpas, at oplevelsen kun har vokset sig mere og mere negativ, at de har fået lov at beholde deres kjole. Jeg vil slet ikke ha’ den – og hvor var jeg lettet, da vi gik derfra. Det fortæller jo bare, at jeg bare valgte noget, der sad OK, for at få det overstået. 

Brudekjole fra Kina

Nu har jeg så taget chancen og bestilt en kinakjole, som er meget mere mig – og som hele tiden har rumsteret. Ikke lige præcis den der, men jeg synes den er smukkere end den, jeg før havde fundet i samme snit.

Ikke sådan videre kønne, men de er også bare beregnet til at måle størrelse og sætte fingeraftryk i – og det har vi så forsøgt, men de blev ikke helt gode, så vi prøver lige igen. Så skal vi bare have styr på indgraveringerne og på min sten (der skal være ret lille, for ringene er kun 5 mm. brede.

Vores indbydelser er også kommet frem, gæstelisten er færdigredigeret og jeg har betalt depositum til den karettjeneste, vi har en aftale med, så det skrider stille og roligt fremad.

Vielsesringene

Og så går jeg og venter på en lille pakke fra guldsmeden. Han skrev en mail, at han havde været meget syg, så han ville lige høre, om vi stadig var interesseret eller om vi havde fundet anden løsning. Det har vi ikke, for vi vil virkelig gerne have vores helt egne specielle ringe. De skulle komme her i løbet af december, og det passer fint, for i dag er der præcis 14 dage til, at han er tilbage – altså min tilkommende. Så får vi en lang og dejlig juleferie sammen.

Forresten er jeg begyndt at tvivle lidt på min kjole. Jeg synes stadig, den er gudesmuk, men jeg vil altså have rigtige ærmer. Ikke gennemsigtigt chiffonflagreværk, der ikke skjuler noget som helst hverken på arme eller af det sideblæver, der altid vil stikke op i siderne. 
Så altså: det SKAL være rigtige ærmer. 

jeg må indrømme, at der også har været andre grunde til mine manglende skriverier. Da jeg fortalte min mor om min kjole, var hendes første reaktion noget i retning af:”Ja, bare den så kan lægges ud!”. 

bryllupsfoto

Jeg er fed

Jeg blev simpelthen så ked af det, og jeg vidste pludselig med sikkerhed, hvorfor jeg er så fandens selvbevidst. 
Min kæreste gav mig en smuk kjole – det er en bodycon, så den sidder altså til. Hendes kommentar:”Hvorfor er bulerne på dine lår ikke lige store?”
Og sådan er det næsten hele tiden. Der er altid et eller andet galt med mit udseende, og bevares altså. Der er da en del, der kan forbedres væsentligt, men ikke uden ret omfattende kirurgi og det har jeg altså ikke råd til (eller: det har jeg, men jeg vil hellere have en ny bil). 

Min mor er ellers ikke en heks. Hun er et sødt og hjertevarmt menneske, men når det kommer til mig og mit udseende, er hun også ret kritisk, og det kan godt gøre ret ondt, når der ryger sådan en finke.

Planlægningen

Planlægningen er til gengæld gået helt i stå, for der er simpelthen ikke mere, der kan planlægges for alvor, før vi kommer tættere på. Æv også, for jeg var lige så godt i gang. 

Han har så haft lidt svært ved at forholde sig til, at jeg er så langt i min tankerække, som jeg nu engang er. Og ja, jeg er stadig på forkant. Jeg er bare bange for, at vi kommer til at ligge vandret i luften 14 dage inden brylluppet, hvis vi ikke gør så meget som muligt i god tid. 

bryllupsfotos

Botox til mit afdankede fjæs

Jeg vil fandme have et par ORDENTLIGE skud botox inden mit bryllup. Nok er jeg ingen årsunge, men jeg gider altså ikke ligne en gammel krage – eller ikke selv om det vel ret beset er det, jeg er. 

Og så kom jeg til at tænke på alle de andre ting, jeg egentlig har sagt, at jeg ikke behøver: 
– at få lavet negle
– ansigtsbehandling
– frisør bortset fra en enkelt studsning i løbet af næste år (jeg har jo selv farvet de sidste par gange)
– make-up
– og en hel masse mere…

Men helt ærligt: jeg vil nu gerne. Især det der botox og en enkelt reduktion af kalkunpludder under hagen. Et vægttab på over 60 kg sætter altså sit præg og der, hvor det for alvor kan ses, er altså på de der lede rynker og der, hvor hagerne før var fyldt med fedt. Nu er det bare sådan noget flabreværk. Æv. 

Jeg ved så også, at hvis jeg nævner det for min elskede, så får jeg et foredrag om, hvor smuk jeg er, og at jeg altså ikke skal skæres i eller have sprøjter, for han synes, jeg er dejlig, som jeg er. Det hører jeg tit og sætter stor pris på det, men jeg er nok bare for selvkritisk. Jeg er ikke sådan ligefrem en grimrian, vil jeg tro, men jeg synes nu stadig, at der er lidt gammel karklud over mit fjæs.

https://wedoweddings.dk

https://www.bryllupsbilleder.info

https://www.bryllupsfoto.info

vores forestående bryllup

Og når vi nu er ved det der kirke: jeg var ved tandlægen sidste fredag og mens jeg ventede på at komme ind, fik jeg en god sludder med klinikassistenten og kom selvfølgelig helt tilfældigt til at nævne vores forestående bryllup. Og hun anbefalede altså at vi skulle få Birger Lykke. Hende kan jeg også godt lide og min tilkommende oplevede hende under julegudstjenesten, og fik et godt indtryk. Så nu forsøger vi at få hende. 
Ufatteligt, hvad man kan få ud af et tandlægebesøg – men det gælder selvfølgelig om at udnytte alt, hvad udnyttes kan til den pris.

Jeg skal altså også have ringet på borgerservice, for jeg har stadig ikke fundet ud af, hvilke papirer, der skal udfyldes, når vi nu er et blandet ægteskab. Han har selvfølgelig været effektiv, så vi ved godt, hvad der skal bruges i Norge, men jeg har været lidt sløv. Og så hader jeg at ringe til nogen, jeg ikke kender. Men men men: må hellere få det gjort alligevel.

stadig i planlægningsmode

Men jeg er stadig i planlægningsmode, så nu er jeg på jagt efter de salmer, jeg godt kunne tænke mig. Som nævnt en del gange, er min kommende mand jo norsk, og derfor ville jeg jo gerne vide, om der er nogle specielle norske salmer, der er tradition ved et bryllup der. Det er der. Han kunne bare ikke liiiiiiiiige huske, hvad det var for nogen og i øvrigt, synes han, at de danske salmer generelt er så smukke, at han bare synes, vi skal vælge fra Den Danske Salmebog. 
Se, så er jeg jo på hjemmebane, for jeg har sunget i kirke i mange år, og kan de fleste salmer ret godt. 
At “Det er så yndigt” oprindeligt var en sølvbryllupssalme og melodien desuden bliver brugt til en julesalme i Norge, kan vi ikke tage os af. Den skal med! 

jeg er gået i tænkeboks – Mit bryllup

Men altså: jeg er gået i tænkeboks, og overvejer grundigt, hvad min tilkommende skal præsenteres for af smukke, danske bryllupssalmer.

Vi blev enige om, at så måtte vi spare på et andet område, så nu er det blevet til, at vi sover hjemme i stedet for at tage på hotel. Det passer mig egentlig udmærket, for der er kun et hotel her i byen, og det ligger længere fra feststedet end vi bor (eller: lige nu er det kun mig, der bor her, men det bliver forhåbentlig snart også hans adresse.) 

Ellers synes jeg godt nok, det har været lidt hårdt at skulle sige farvel – især i går, da jeg måtte rejse fra ham efter at have deltaget i et norsk bryllup. Hyggelig fest, men langt fra den måde, vi gerne vil have vores bryllupsfest. 

Og så er det nok på sin plads med en lille tjekliste: 

Kirke – tjek
Feststed – tjek
Fotograf – tjek
Transport til og fra kirke – tjek
Musik – tjek
Ringe – næsten tjek. Der er gang i kommunikationen, så jeg venter på at modtage to voksmodeller, så vi kan prøve dem og se, om det er sådan vi vil have det. Jeg elsker, at vi får dem lavet specielt til os.

langdistanceforlovede

Men jeg tror faktisk, at jeg havde held af at få ham til at indse, at når vi nu ikke har ret meget tid sammen, men må være langdistanceforlovede det meste af tiden, så ER det altså bare godt at have så meget som muligt på plads, selv om der er næsten et år til endnu. For når næste sommer kommer, bliver der en million ting, der SKAL på plads og som vi ikke kan gøre i god tid.

For eksempel sådan noget med invitationer (der forresten jo skal ud i påsken senest), bordpynt, menuer, bordkort og -plan, prøvelsesattester, snak med præst, tilpasning af tøj, aftaler med feststed om menuer, snak med fotograf – ja, alle detaljerne faktisk.

toastmaster

Men der er jo ikke noget at gøre ved det. Han skal jo begynde på arbejde og må derfor tilbage og jeg rejser efter ham weekenden efter, så i første omgang bliver det en kort adskillelse. Vi skal nemlig til bryllup, og jeg er noget spændt på, hvordan sådan noget foregår i Norge – og ikke mindst at se, hvordan de bruger den der toastmaster. Det er vi nemlig stadig ikke enige om, så godt vi har så lang tid til at blive det. 

bryllupsmusik

Og så har jeg en søster, der har en veninde, der har en lillebror, der er musiker – og dygtig. Så ham skal jeg lige have fat i. Jeg har forsøgt mig med det der bryllupsmusik-noget, hvor de henvender sig, men ærligt talt: jeg var ikke imponeret over udvalget. Vi er begge musikmennesker og derfor også lidt kræsne – og så bliver det der 123disco ved med at ringe, selv om der meget specifikt er givet udtryk for, at vi IKKE vil have en dj. Men det er det ikke. Det er virkelig ikke sjovt og selv om andre måtte mene det, så er det jo også mit bryllup og mine gæster, og ingen fra min side, ville bryde sig om det, så jeg har for første gang ageret bridezilla og nedlagt VETO.

gommens tøj

Det er selvfølgelig gommens tøj, jeg tænker på.
Ikke at jeg vil blande mig, for jeg mener faktisk, at det helt og holdent er op til ham, hvad han vil have på – og dog, for jeg må indrømme, at jeg ikke er så begejstret for tanken om ham i hvid smoking. Og jeg var også nødt til at sige en smule fra, da han mente, at han skulle i kjole og hvidt.

dresscodes

Ikke, at jeg ikke kan unde ham det, hvis han gerne vil, men jeg synes, det stiller krav om galla til gæsterne, og jeg er altså ikke begejstret for dresscodes. Til mit bryllup må de kvindelige gæster gerne komme i korte kjoler og de må være røde, sorte eller hvad de nu har lyst til – de må sågar være hvide, hvis der bare er noget til at bryde det og det ikke ligner en brudekjole. De må også godt have bukser og overdel på, hvis de har lyst til det.

Han vil heldigvis gerne gå med til, at der ikke kommer en dresscode på invitationen, for jeg kender min familie og ved, at de kommer i det fineste de har, selv om det ikke nødvendigvis er jakkesæt eller gallakjole. Og det vigtigste for mig er ikke deres tøj. Det er, at det bliver en dejlig fest for os allesammen. Men nogen synes, jeg er helt hen i vejret, og så er det jeg spørger: er det virkelig den gængse holdning, at gæsterne til et bryllup skal fungere som sådan en slags fin kulisse?

Altså: selvfølgelig skal han være med i planlægningen af vores bryllup. Jeg er nemlig ikke sådan en bridezilla-det-er-MIT-bryllup-person. Faktisk synes jeg, at det er vigtigt at have ham med hele vejen i de fælles beslutninger. Som farvetemaer, menu, gæstelister, vielsesringe – og så selvfølgelig det faktum, at han insisterer på at vi skal transporteres i karet fra kirken.