Den første planlægning

Bryllupsdagen: Det første skridt i planlægningen af sit bryllup er, at finde ud af om den kirke man vil vies i er ledig den dag man ønsker, at holde sit bryllup. Det samme gælder med feststedet. Og husk, jo længere tid I har til, at planlægge brylluppet, jo større er chancen for, at I kan få opfyldt alle jeres ønsker og drømme.

Erfaringerne viser, at listen ofte bliver meget omfattende. Det er derfor en god idé, at lave flere lister, og lad være med, at tage den endelige beslutning før budgettet er lavet. Og skal I have både reception og bryllupsfest, er det praktisk, at have gæstelister til begge dele.

Fortæl forlover, brudepige eller hjælpepige i god tid, om jeres bryllup. Det er praktisk, især hvis de skal hjælpe med forskellige ting, som blomster, kirke, æresport mv. Bestil vielsesringe og gravering.

bryllupsfoto

Musikken til brylluppet?

Beslut i god tid, om I skal have en discjockey, orkester, hyggemusiker eller stereoanlæg. Musikere er ofte optaget år frem i tiden. Spørg familie, venner og kollegaer om de kender nogen, det er tit på denne måde man får lige den man ønsker. Når I finder en musiker, så aftal hvilken genre I ønsker og vær sikker på, at det er det I får. 

Hvad med transport til og fra kirken?

Der er mange muligheder, Limousine, hestevogn el.l. noget helt tredie. Forhør jeg om priser. Bestil evt. kørsel til bruden, fra hjemmet til kirken, eller hør om nogen i jeres omgangskreds har et transportmiddel, de kan stille til rådighed… en veteranbil måske.

bryllupsbilleder

Hvordan deler i planlægningen op?

Bryllupsdagen, gæstelisten, startbudget, hvem betaler hvad, hvor skal festen holdes, service-borde mv., ringe, brudekjole, brudgommens tøj, bryllupsnatten, bryllupsrejsen, forlover og brudepige/hjælpepige, fotograf, musik, transport og bryllupskage.

3 – 4 mdr. før: Menu, tjek bestillinger, invitationer, brudekjolen, tilbehør og morgengaver.

1 – 2 mdr. før: Vielsespapirer, invitationer sendes, ønskeseddel, overnatning, toastmaster, inviterede gæster, lav liste, bestil brudebuket, frisør, brudevals og bekræft bestilling af bryllupsnat.

1 – 2 uger før: Møde med præsten, make-up, gavebord, tidsberegning, kufferten, ekstra tøj, hent vielsesringene, taler og tjek endelig gæsteliste.

Dagen før, samt selve bryllupsdagen: Gennemgå alle aftaler, pak færdigt, snack, sengetid, brudebuketten, kirkepynt, frisør, lås døren og få ikke stress.

Efter brylluppet: Bryllupsrejse, takkegaver, brudebuket, lånte ting, takkekort, aviser, minder og adresse-navneændring.

bryllupsfotografiet

Lav et budget for brylluppet

Det er meget svært, at lægge et budget på nuværende tidspunkt i planlægningen, da man ikke ved hvad tingene koster. Men hvis I ikke fra starten beslutter, hvad I vil bruge jeres penge til, løber udgifterne tit løbsk. I skal lige som gøre op med jer selv, om I vil spare på det gode kød, for at få fine trykte invitationer, eller om det skal være omvendt. Det har stor betydning for budgettet.

I gamle dage var det brudens forældre, der betalte for brylluppet, men de tider er over de fleste steder. Er man studerende, kan det være svært, at holde et stort og dyrt bryllup, da man ikke har økonomisk mulighed for det. Her går forældre, svigerforældre og måske bedsteforældre tit ind og giver et supplement. Men er I et etableret par, er det nok rimeligt, at I selv betaler for jeres bryllup.

brudebuket

Hvor vil i holde jeres bryllupsfest?

Skal festen holdes ude eller hjemme, det er et vigtigt punkt i planlægningen. Og skal der bestilles kogekone, kok eller catering er det vigtigt, at undersøge markedet før man beslutter sig. Få evt. skriftlige tilbud, og bestil i god tid, især hvis I vælger at holde festen på restaurant eller i selskabslokale.

Husk at undersøge, hvor I kan leje, service, borde, stole, telt, grill mv. hvis I holder festen hjemme. Gør det ret tidligt i planlægningen så I kan få et ca. beløb med i budgettet.

Hvor vil i holde jeres bryllupsfest?

Hvilken brudekjole?

Et af de meste spændende aktiviteter for bruden er selvfølgelig at finde den rette brudekjole til dagen. Tag din mor, din søster eller din veninde med på en kigger i flere forskellige forretninger. Prøv nogle kjoler, så du får en idé om udvalget og hvad der klæder dig. spørg i forretningen, hvor lang tid før du skal bestille kjolen. Skal den sys specielt til dig, skal du være ude lidt før. Hvis kjolen skal lejes bør du også nu undersøge markedet, da der er mange, som lejer kjoler, og de flotte kan være svære at få fat i.

Og hvad med gommen?

Et eftermiddagsbryllup kræver den traditionelle kjole og hvidt, eller jaket. Men gommen kan også komme i mørkt tøj. Hvis vielsen foregår i kirke, anses det for ukorrekt, at gommen bærer smoking.

brudekjolen

Skal i på bryllupsrejse?

Husk, at bestille tid til vaccinationer, visa og ikke mindst at få lavet nyt pas til den af jer, der skifter efternavn, eller måske jer begge. I kan evt. spørge på rejsebureauet, der ved lidt mere om de forholdsregler I skal tage.

Husk, at bestille brudesuite, hotelværelse el.l. hvis I skal tilbringe bryllupsnatten uden for hjemmet. Og husk, at bestille i god tid.

Hvem skal fotografere brylluppet?

Hvis I ønsker en speciel fotograf er det bedst, at bestille i god tid, så har I større chance for, at få den I ønsker jer. Undersøg markedet, og få skriftlige tilbud.

Hvem skal fotografere brylluppet?

Hvem skal levere jeres bryllupskage?

Der er mange konditorer / bagere, som har specialiseret sig i, at lave bryllupskager. Gør op med jer selv, hvad I vil ofre på denne, eller om I overhovedet skal have en. Måske I kan få en i familien eller en ven/veninde til, at lave en. Der findes mange opskrifter på nettet. Se på nettet. Der er mange semi berømte opskrifter på bryllupskager. Men vær forberedt på, at det tager op til 4 dage, at lave en bryllupskage i flere etager. Men så har I også sparet en del penge.

Læs mere her: